søndag den 24. juni 2012

Travl uge

Hej alle sammen..

Jeg undskylder fordi jeg ikke har været inde og skrevet i noget tid, men har haft så travlt i denne uge, så har ikke kunnet finde tiden til det. Også er min Iphone lige gået i stykker og til reparation, hvilket der gør at jeg ikke har mulighed for at tage nogle billeder og lægge ind. Og jeg syntes mine indlæg bliver mere hyggelige hvis der lige er et billede eller to :) men nok og det.

Jeg har haft rimeligt travlt da jeg skulle bage omkring 50 boller til min lillebrors fødselsdag, som blev holdt d. 19.06.12. Det var en virkelig god fødselsdag der blev holdt, hele familien kom. Syntes det er rigtig vigtigt at have en god familie og at se den så tit som muligt :)

Jeg fik så en fantastisk mulighed her i onsdags ..
Tine fra Ville Kulla og hendes datter, har planer om at opstarte deres eget magasin, som skal være om boligindretning osv. De snakker om de skal udkomme 4 gange om året, det første i foråret, et til sommer, et til efteråret og et sidste til jul..De spurgte så mig om jeg ville med i det første magasin og de var her i onsdags for at tage billeder af mit hjem. Havde bagt en rigtig fin kage og gjort rent og lavet om i 2 døgn. Der blev støvsuget 4 gange inden de skulle komme. ALT skulle jo være perfekt. Og de virkede rigtig tilfredse med mit hjem, og tog omkring 300 billeder vil jeg tro. Jeg glæder mig helt utroligt meget til at se billederne og se hvad det er blevet til. Og jeg er så heldig at jeg må få nogle af billederne. Der kommer nogle her på bloggen så snart jeg får dem :) Håber jeg kommer på forsiden, har altid gerne ville have mit hjem med i et magasin. Måske Jeanne d'arc living også vil komme forbi. ;)

Onsdag aften skulle min søde nabo holde sin fødselsdag og jeg lovede at hjælpe hende lidt, så jeg bagte en kage til hende. Det endte med at min kæreste og jeg blev inviteret med ind til fødselsdagen, selvom jeg ikke syntes der var plads til flere. Da vi ville ind til os selv igen, endte det med at hele selskabet kom ind til os og de var helt vilde med min indretning. Jeg elsker når andre mennesker kan lide min indretning og kan se jeg virkelig går meget op i det.

Rigtig god aften.
Kram Didde Cecilia

torsdag den 14. juni 2012

En rigtig god mulighed

Hej alle sammen..

Mig og min kæreste flyttede til Rolfsted i slutningen af marts måned, og det er bestemt ikke noget vi fortryder.. Min kæreste Kim kommer her fra egnen.
Vi kiggede efter et nyt sted at bo, da jeg røg ned i indtægt og det gamle hus vi lejede desværre blev for dyrt..
Vi kiggede ikke efter noget andet, særligt længe for vi fandt det nye hus vi bo nu..
Det viste sig også at min kæreste viste hvem udlejeren var og vi tog ud og kiggede på det..
Med det samme vi kom ind viste vi begge at dette ville blive vores nye hjem!
Problemet var bare at vi havde en kat og de ville ikke have man havde husdyr da en tidligere lejer havde haft to katte og de havde brugt træværket i lejligheden som kradsebræt..
Men vi gav åbenbart et rigtig godt første håndsindtryk til hans datter som fremviste det.. Og 10 min efter at vi var kørt fra stedet ringede vores udlejere så og sagde at hvis vi ville var det vores og det ikke var noget problem vi havde en kat :)

Vi har verdens bedste naboer, hvilket der er ret vigtigt når man bo i et tvillinghus.
Min nabo er bare ret træt af jeg går så meget op i indretning, for hun siger de altid har haft den pæneste side af huset, men efter vi er flyttede ind er det inde hos os, der er finest..
Så hun har spurgt mig om, om jeg ikke vil tage med hende ud og købe nogle nye gamle møbler og brugskunst som hun kan bruge inde hos sig, også hjælpe med at gøre det hyggeligt..
Jeg glæder min helt vildt meget til denne mulighed og håber hun kan lide hvad jeg så foreslår.
Jeg kunne nemlig godt tænke mig at leve af at indrette andres hjem.

Jeg er så typen der køber noget og maler det og sætter det lidt i stand og sælger det videre.
Vi har desværre bare ikke plads til så meget i vores lejlighed.
Men vi har et hus her hvor vi bor,(noget meget gammel noget) hvor der kun står et pillefyr, ellers er det næste tomt der over..
Så jeg ringede til min udlejer og spurgte om der var mulighed for at jeg kunne få noget plads der ovre til at male nogle møbler og opbevare dem. Og tænk en gang.. Han kommer i løbet af næste uge og gør plads til mig uden det vil koste noget.. Bedre udlejer finder man vist ikke ;)

Så hvis du skulle være interesseret i nogle gamle møbler, kommer der mere på min side på den blå avis.
Vil selvfølgelig også lægge nogle af tingene her ind.
Glæder mig helt vildt meget til at komme i gang og håber det vil lykkes for mig i fremtiden.

Mange kram Didde Cecilia

PS:

Jeg har dette fine bord til salg lige nu..
Det koster 1100 kr. Bordet har to ekstra side plader som kan sættes på.
Mål: B 89cm L 121cm H 78cm
Hver ekstra plade måler 38,5 cm i breden
Hvis du skulle være interesseret kan skrive en kommentar og sender gerne flere billeder :)


søndag den 10. juni 2012

Den sødeste hylde

Godaften alle sammen..

Så kom jeg hjem igen fra en rigtig hyggelig aften med min kærestes familie..
Blev inviteret på Flammen, og bagefter tog vi til skovsøen og få en is. Mums :)
Dejligt at blive inviteret med, selvom min kæreste er på vej til Lemans og derfor ikke kunne komme med.


Se lige denne her helt vidunderlige lille hylde med to skuffer, som jeg fandt ude i Ville Kulla i går. Har desværre ikke fundet 'stedet' til den endnu, men eje den det måtte jeg bare!



Fandt også disse rigtig fine kageforme. Det blev til 28 små og to store. Kan ikke stå for kageforme, de kan jo bruges til alverdens ting, især til jul. Så dem vil jeg ikke løbe tør for. Hehe.
Hvis du er til den fransk/nordiske landstil eller bare den romantiske stil til boligen er det helt sikkert en butik du bare SKAL besøge. Hun har så fine ting.
Hendes butik ligger i Ullerslev på Fyn. Men har også en hjemmeside www.ville-kulla.dk




Fik endelig en hylde op i soveværelset. Jeg syntes selv det blev et ret godt resultat. Vores soveværelse har nemlig hele 3 skråvægge så det er virkelig svært at indrette. Men man sover altså bare meget bedre når der er hyggeligt i soveværelset.





Klippede da også lige et gammel viskestykke i stykker og satte det op i hver sit lille vindue. Før havde vi en pude i hvert vindue så der ikke kom så meget lys ind når man skulle sove. Men det var ikke til at holde ud ;)

fredag den 8. juni 2012

Verdens bedste roulade

Hej hej..

Så blev der rigtig gjort hovedrent fordi vi skulle have min kærestes mormor og mand på besøg :)
Typisk mig at det hele skal være helt perfekt når vi får gæster på besøg.
Elsker at gøre en masse ud af borddækningen, med friske blomster også selvfølgelig en rigtig lækker kage gerne med friske bær.


Jeg bagte denne her vildt lækre roulade fra Jeanne d'arc livings nye opskrifts bog.
Opskriften var desuden også at finde i deres magasin udgivelse nr. 3  år. 2009
Hvis du ikke har fået købt denne lækre bog endnu kan jeg kun give bogen de bedste anbefalinger med på vejen.

Og her får du så opskriften:
Det skal du bruge.
200 g Marcipan
200 g Æggehvider
300 g Sukker
100 g Hasselnødder
Fyld:
1/4 L Piskefløde
500 g Jordbær
Sådan gør du:
Ælt Marcipan med 50 g æggehvider. Pisk 150 g æggehvider stive. Vend sukkeret  forsigtigt heri. Vend det i marcipanmassen. Smør dejen ud på et stykke bagepapir, der måler cirka 33x40 cm. Drys med hasselnøddeflager. Bager i cirka 15 minutter ved 180 grader. Når bunden er helt afkølet, vendes den om på et nyt stykke bagepapir, så nødderne vender nedad. Læg pisket fløde og jordbær i grove stykker på bunden. Brug bagepapiret til at rulle rouladen sammen med.
Pynt fadet med jordbær inden servering. Vaniljeis passer rigtig lækkert sammen med denne roulade.

Held og lykke med at prøve denne lækre dessert, som jeg vil garantere vil være en succes hos store og små.

Kram Didde Cecilia

torsdag den 7. juni 2012

Fin have

Godaften alle sammen..
Har i haft en god dag?
Jeg har fået ordner vores lille meget fine have, fået plantet et par lavendel og passet naboens store dejlige rottweiler, Mojo. Jeg syntes selv vores have er blevet rigtig fin når man tænker på vi kun har boet her i lidt over to måneder og ikke har nogle have møbler. (endnu)


Har også fået syet lidt på et hvidt kedeligt pudebetræk fra Ikea. Jeg syntes selv der er ved at være fint. Havde et par strygemærker liggende fra pandora, som jeg købte på tilbud.


Du må meget gerne skrive en kommentar  hvis du  har nogle gode ideer, måske en rigtig god kage opskrift.

Kram Didde Cecilia

tirsdag den 5. juni 2012

Hyggeligt minde

Godaften alle sammen..

Da min kæreste og jeg var på ferie på Rhodos i starten af maj måned, brugte vi et par aftener på at samle konkylier, som jeg så tog med hjem.
Men det er tit meget hyggeligere at samle dem og det ender tit med man har dem liggende i et hjørne.
Så jeg fik en god ide...
Jeg tog en rund flamingo kugle og limede konkylierne på med en limpistol til kuglen var helt fyldt ud.
Inden jeg var helt færdig tog jeg et fint stykke velur bånd i passende farve og limede på så den også kunne hænge. Da der godt kan komme nogle lidt større mellemrum, tog jeg nogle perler og limede fast forskellige steder på kuglen, det gav den et mere færdigt udseende. (Der går altid flere konkylier til end man regner med)
Så har du et rigtigt hyggeligt ferie minde der kan ligge/hænge fremme div. steder i boligen.

Man kan også lime en masse forskellige andre ting fast på en flamingokugle.
Har taget nogle tallerkner med fint blåt mønster på og slået i stykker med en hammer og limet dem fast på samme måde. Det behøver ikke ligge helt tæt for til sidst tager du noget kalkpulver og blander det med vand og smøre på kuglen. Når kalken er tørret 5-10 min tørre du det forsigtigt af med en våd karklud for at få mønstret frem igen.

Håber i har fået mod på at gå i gang med dette lille projekt.

Rigtig god aften

Kram Didde Cecilia

søndag den 3. juni 2012

Skøn aften

Hej

Så er jeg også blivet blogger, jeg sidder og nyder livet med min dejlige kat, der spinder så skønt og læser i jeanne d'arc livings magasin. Hvor solstråler rammer mig i ansigtet og hvis jeg kigger ud af vinduet er der helt grøntog frodigt, med en grusgrav i baggrunden. (bare jeg kan se vand stiger mit humør adskillige grader).
Og hver aften fra samme plads er der den smukkeste solnedgang. Bedre bliver det bare ikke.

- Håber i ogsånyder solen når den kan trænge igennem det skydække der ligger over os lige nu.

Kram Didde og god aften.